NY DOM FRA HØJESTERET ILLUSTRERER FORMODNINGSREGLEN

Der stilles stadig store krav til Arbejdsskadestyrelsens bevisbyrde!

Arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2 indeholder en helt særlig bevisbyrderegel ved anerkendte arbejdsskader, hvor der skal udmåles erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

Bestemmelsen indeholder den såkaldte formodningsregel, hvorefter et varigt mén eller et påvist erhvervsevnetab anses at være en følge af en anerkendt arbejdsskade, medmindre det med overvejende sandsynlighed kan godtgøres, at ménet eller erhvervsevnetabet helt eller delvist skyldes noget andet end arbejdsskaden.

Arbejdsskadestyrelsen bliver dermed pålagt en særlig bevisbyrde, hvis der i forbindelse med udmålingen af erstatning efter en anerkendt arbejdsskade, ønskes at lave et fratræk for forudbestående eller konkurrerende skader eller sygdomme.

Den konkrete sag drejede sig om udmåling af erstatning efter anerkendelse af lungekræft som en erhvervssygdom. Da der var tale om en anerkendt arbejdsskade, skulle formodningsreglen bringes i anvendelse ved udmålingen af erstatning. Den pågældende mand, havde i forbindelse med sit arbejde været udsat for asbest. Derudover var han også ryger.

Retslægerådet udtalte, at der ikke var mulighed for at påvise den konkrete årsag til lungekræften, som altså kunne være både asbestpåvirkningen eller rygningen eller begge dele.

Spørgsmålet blev herefter, hvordan formodningsreglen skulle finde anvendelse, og altså hvordan udtrykket ”overvejende sandsynlighed” skulle forstås i den konkrete sag.

Ankestyrelsen havde vurderet risikofaktoren for henholdsvis rygning og asbest, hvor rygning efter deres vurdering udgjorde den største risikofaktor, og den del af ménet, som kunne henføres til asbestpåvirkningen kom herefter under bagatelgrænsen på 5 %.

Højesteret valgte at gå en anden vej og slog fast, at ”overvejende sandsynlighed” skulle forstås helt bogstaveligt, og at der dermed krævedes en sandsynlighed for udvikling af den pågældende sygdom på mere end 50 % uden den arbejdsmæssige påvirkning.

Det springende punkt blev, at Retslægerådet i deres udtalelse havde oplyst, at risikoen for såvel en ryger som en ikke-ryger fordobles når man udsættes for asbest, som sket i den konkrete sag. Dermed var der ikke bevist en overvejende sandsynlighed på over 50 % for rygningens betydning i forbindelse med udviklingen af sygdommen, og der kunne derfor ikke ske fratræk ved udmålingen af erstatning.

Dommen er afsagt med dissens 1 mod 4 dommere.

Dommen kan læses i sin helhed her; Højesterets dom af 11. december 2015

Få en gratis vurdering af din sag
RING 70 30 10 14

Telefontid: Man, Tir, Tors 8-17

Onsdag 8-20 Fredag 8-15

Live Help

 

Live Help

Intern1 ApS

EmediateAd