SENESTE UPDATES

03. oktober 2016
11. december 2015
09. november 2015
25. september 2015
13. marts 2015
12. januar 2015

Måske kan din arbejdsskade genoptages?

Ny dom fra Højesteret åbner mulighed for genoptagelse af tidligere afviste arbejdsskader.

Højesteret har netop afsagt dom i en principiel sag, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens mangeårige praksis om årsagssammenhæng og afvisning af arbejdsskader.

Mange sager er igennem årene blevet afvist med den begrundelse, at hændelsen ikke har været egnet til at give den pågældende skade hos en ellers rask person.

Den konkrete sag drejede det sig om en skade i form af en discusprolaps, som blev afvist som arbejdsskade ved Arbejdsskadestyrelsen.

Manden sad på hug og arbejdede med at rette et net ud over et græsareal. På et tidspunkt rakte han lidt forover og samtidig gled hans fod bagud. Han mærkede et stød i ryggen og fik med det samme smerter. Han fik efterfølgende konstateret en discusprolaps, og han havde ikke tidligere haft problemer med ryggen.

I forbindelse med de lægelige undersøgelser var der udover discusprolapsen blevet påvist en let discusdegeneration, som er almindeligt forekommende hos mange mennesker, der ingen rygsymptomer har.

Diskussionen gik derfor på, om skaden skulle vurderes i det lys, som Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen hidtil har vurderet sådanne skader i. Nemlig om hændelsen var egnet til at give en discusprolaps i en ellers rask ryg. En vurdering ud fra de præmisser ville som i mange andre sager føre til en afvisning.

Modargumentet var, at manden jo netop ikke havde en rask ryg, og at hændelsen havde medført en forværring af en forudbestående ryglidelse, som dog havde været uden symptomer.

Argumentet er udtryk for et almindeligt erstatningsretligt princip om, at skadevolder må tage skadelidte, som skadelidte er.

Både i Landsretten og i Højesteret kom man frem til en underkendelse af den tidligere anvendte praksis, hvor man vurderer hændelsens egnethed i forhold til en sund og rask person.

Dermed er porten åbnet for genoptagelse af tidligere afviste arbejdsskader, som efter den nye praksis er berettiget til anerkendelse og måske udbetaling af erstatning.

Hos KLA Personskade tilbyder vi en gratis og grundig gennemgang af din erstatningssag. Hvis du er i tvivl om din sag kan genoptages, så kontakt os hurtigst muligt.

Det koster ikke noget at spørge KLA, men det kan være dyrt at lade være!

 

Få en gratis vurdering af din sag
RING 70 30 10 14

Telefontid: Man, Tir, Tors 8-17

Onsdag 8-20 Fredag 8-15

Live Help

 

Live Help

Intern1 ApS

EmediateAd